HVOR STORT ER ENERGITABET I EN FUGTIG MUR?

For nylig havde jeg en samtale med en ung bygningskonstruktør, som vi har tilknyttet som konsulent, og som er videnbegærlig som få. Han ville vide, hvor stort varmetabet er i en fugtig mur. Et yderst relevant spørgsmål – og et, vi selv har undersøgt. Vi kan nemlig beregne energigevinsten ved at tørre murværk ud.

I sin rundspørge havde han kontaktet flere af de akademiske spidser inden for fugt i murværk. Svarene var forbløffende set i forhold til det, jeg selv oplever i praksis. Generelt antog man, at fugtige mure ikke har væsentlig betydning for bygningens samlede energitab – eller også vidste man det ikke. Nogle mente endda, at det ikke kunne beregnes, fordi tabet var for lille til at have betydning.

Det undrede mig. Så jeg satte mig til at gennemgå litteraturen, og min konklusion er klar: Fugtige mure har en betydningsfuld indvirkning på en bygnings energitab.

Hvorfor er diskussionen vigtig?

Fordi større ejendomsselskaber skal udarbejde CO2-regnskaber og dokumentere, hvor de kan reducere deres udledning. Det har betydning for ejendommens værdi – og dermed også for finansiering og forsikring. Når det handler om penge, lytter branchen.

Hos Institut for Fugtteknik tager vi en videnskabelig vinkel, og vi accepterer ikke branchens narrativer uden videre. Det har vist sig at være en god politik at efterprøve påstande, antagelser og det, man “tror”. Derfor gravede jeg i, hvad der taler for og imod betydningen af en våd mur for energitabet.

Hvad siger forskningen?

Varmetabet fra våde vægge varierer med de konkrete forhold og materialer. Men tallene er langt fra ubetydelige:

• Befugtning af de indvendige overflader i lukkede betonkonstruktioner kan øge varmetabet med ca. 5 %, når kun det inderste lag af klimaskærmen er vådt – og med 25 %, når både det inderste lag og mellemlaget er vådt [2].
• I røde murstensvægge kan overfladefugt føre til en stigning i varmetabet på op til 30 % [3].
• I kældervægge kan varmefluxtætheden være halvanden gang højere i våde vægge end i tørre [4].
• Hvor stort varmetabet bliver, afhænger bl.a. af vægtykkelse, vandindhold og materiale [1][4].
• Murværkets varmetab tages ofte ikke i betragtning, når der gennemføres energitiltag i ældre bygninger fra 1800-tallet. Det betyder, at driften af disse bygninger forbliver ineffektiv [5].

Min pointe

Der findes mange hundrede videnskabelige artikler om emnet. Derfor er det et paradoks, at forestillingen om, at fugtige mure ikke betyder noget for energitabet, stadig lever i branchen.

Hvis man vil dokumentere CO2-besparelser, bør fugten i murværket med i regnestykket. Den kan måles, kortlægges – og energigevinsten ved at tørre muren ud kan beregnes.

Litteratur

1. Mafalda, Amorim, V.P. de Freitas & Isabel Torres (2023). Influence of Moisture on the Energy Performance of Retrofitted Walls – Experimental Assessment and Validation of a Hygrothermal Model. International Journal of Architectural Heritage.
2. M.B. Arkulis, O.S. Logunova, Yurii Ivanovich Savchenko, G.A. Dubsky & I.V. Ryskuzhina (2022). Assessment of the influence of moisture content in enclosing concrete structures on heat losses. Journal of Physics.
3. A.W. Bogle, J.T. McMullan & R. Morgan (1984). An experimental examination of the effects of rainfall on the heat loss from a red brick wall. International Journal of Energy Research.
4. Pavel Kic (2017). Influence of moisture on thermal properties of walls in basements of buildings. Engineering for Rural Development.
5. Alejandro Cabeza-Prieto, María Soledad Camino-Olea, María Ascensión Rodríguez-Esteban, Alfredo Llorente-Álvarez & María Paz Sáez Pérez (2020). Moisture Influence on the Thermal Operation of the Late 19th Century Brick Facade, in a Historic Building in the City of Zamora. Energies, 13(6), 1307.

Yderligere læsning

• Zhenyi Kong, Yonghui Li, Shuichi Hokoi & Shi Hu (2019). The rising damp in two traditional clay-brick masonry walls and influence on heat transfer performance. MATEC Web of Conferences 282, 02097. doi: 10.1051/matecconf/201928202097
• Łukasz Cieślikiewicz, Piotr Łapka & Radosław Mirowski (2020). In Situ Monitoring of Drying Process of Masonry Walls. Energies, 13(23), 6190.