
Teknisk Specialist – Fugt, Bygningsanalyse & AI
Kan du finde sandheden, når alle andre gætter? Vi gætter aldrig. Vi dokumenterer altid årsagen.
SCIENTIA PRIMA – VIDEN FØRST
Vores mission
Vi ønsker at bevare vores bygningsarv ved hjælp af præcise fugtårsagsanalyser.
Hos os er ingen dage ens
Hver dag bliver tusindvis af bygninger renoveret for de forkerte fugtproblemer. Hos Institut for Fugtteknik arbejder vi som tekniske efterforskere. Vi leder efter spor, tester hypoteser, analyserer data og dokumenterer årsagen, før vi anbefaler en løsning. Hver bygning fortæller en historie. Din opgave er at finde sandheden om årsagen til fugten og kilden.
Din hverdag
- Primært udføre fugteftersyn og tekniske undersøgelser som du arbejder videre på i vores laboratorium.
- Anvende vores patentansøgte analysemetode.
- Arbejde med avancerede måleinstrumenter, dataanalyse og Generativ AI.
- Udarbejde tekniske rapporter med dokumenterede årsagsanalyser.
- Bidrage til udvikling af nye analysemetoder, AI og innovationsprojekter.
Hvem er du?
- Du er nysgerrig og elsker at løse komplekse problemstillinger med høj detaljegrad.
- Du har bygningsteknisk baggrund – fx ingeniør, bygningskonstruktør, byggetekniker, håndværker eller lignende.
- Du interesserer dig for teknologi, data og Generativ AI.
- Du trives med kundekontakt og selvstændigt arbejde.
- Du ønsker at blive specialist inden for et område, som kun ganske få mestrer.
Hvorfor vælge Institut for Fugtteknik?
Du bliver ikke endnu en tekniker. Du bliver specialist og indført i den seneste viden om fugt. Du bliver en del af en virksomhed, hvor du ikke blot følger udviklingen – du er med til at skabe den og det er en nøglefunktion ift. innovation indenfor fugtteknik. Du kommer til at arbejde med Generativ AI, avancerede måleteknologier, historiske bygninger og nogle af Danmarks mest professionelle ejendomsejere.
Er du klar til at gøre en forskel?
Vi tilbyder konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer, pension og mulighed for bonus. Send din ansøgning og CV til: soren@institutforfugtteknik.dk M: 4174 3236
Om Institut for Fugtteknik
Institut for Fugtteknik blev etableret i 2024 med ambitionen om at ændre måden, fugtproblemer diagnosticeres på. Vi arbejder efter videnskabelige principper under mottoet ‘Scientia Prima – Viden først’ og har udviklet en patentansøgt analysemetode, der kombinerer avancerede måleteknologier og Generativ AI. Vi er støttet af Innovationsfonden, Alexandra Instituttet, MUDP og Boligfonden Kuben. Blandt vores kunder er Jeudan, ATP Ejendomme, PFA Ejendomme, Capital Investment, CEJ, KIRKBI og PJP.
Vi er et lille dedikeret team og bor i BLOXHUB, der er et kontorfællesskab med fokus på bæredygtig byudvikling. Her er vi omgivet af arkitekter, Ingeniører, ejendomsspecialister og mange mindre virksomheder indenfor Proptech.
Læs hele stillingsannoncen (PDF)