Institut for Fugtteknik – Scientia Prima
+45 41 74 32 36
hero-basement-1280.webp

Vand kommer ind både ovenfra og nedefra

Fugt i bygninger er et voksende fænomen, som hænger sammen med øgede vandmængder, men også med forældede installationer og byggetekniske svagheder.

SCIENTIA PRIMA – VIDEN FØRST

Institut for Fugtteknik må ofte jagte årsager til fugtproblemer både oppe og nede i en bygning, for det sker, at en utæthed i taget ender som fugt i kælderen.

Fugt i kælderen – vores største problem

Fugt i kælderen er det problem, Institut for Fugtteknik oftest bliver bedt om at løse. Det viser sig som misfarvede vægge, afskallet puds, saltudtræk, dårlig lugt eller skimmelsvamp.

Det er de første og mest almindelige tegn på fugtproblemer. De ser ens ud, men årsagerne kan være vidt forskellige.

I mange tilfælde har der allerede været andre fagfolk ude for at vurdere problemerne, og næsten lige så mange gange er der foreslået en løsning, uden at årsagen er fundet. Så er det svært for en boligejer at beslutte, hvad der skal gøres. Omkostningerne er store, og der er ingen garanti for succes. Med kældre er risikoen ekstra stor, fordi der ofte er tale om flere fugttyper samtidig. Det er med andre ord helt nødvendigt at kende årsagen.

Fugtigt kældermurværk med afskallet puds og saltudtræk

Fugt er et indviklet fænomen

Fugt i kældre er kompleks. Flere fugttyper dækker over hinanden, mens andre er følger af det egentlige fugtproblem.

Det kræver en helt særlig tilgang at undersøge årsagerne. Man kan ikke bare måle, hvor vådt der er. Det er den samlede videnskabelige litteratur enig i. Man skal måle, hvordan fugten manifesterer sig med mindst to - og gerne tre - forskellige dataindsamlingsmetoder for at finde frem til årsagen.

Tre metoder – triangulering. Institut for Fugtteknik anvender tre metoder, der beskriver hver sin egenskab ved vand og fugt: den gravimetriske analyse, som siger noget om materialets faktiske vandindhold, termografier, der siger noget om den termiske manifestation og om gradienter i konstruktionen, og den kemiske analyse, som kan tilføre information om ioner, transporthistorik og hygroskopiske forhold.

Processen kan virke omstændelig, men kan svare sig, fordi den korrekte diagnose giver den korrekte behandling, som i sidste ende sparer både tid og penge. Med de tre datasæt er vi i stand til at bestemme fugten som en af fire hovedfugttyper og den sandsynlige kilde.

Undersøgelse i kælderen

De fire mest almindelige fugttyper

De fire mest almindelige fugttyper er opstigende grundfugt (kapillaritet), infiltration (indtrængende vand), kondens og hygroskopisk fugt.

Viden kommer først – løsningen bagefter. Mere end 800 undersøgelser og 2.000 datasæt ligger til grund for metoden: Moisture Diagnostic Protocol (MDP), som er motoren i Institut for Fugttekniks MoistLab-model. Metoden er videnskabeligt valideret af Force Technology og patentansøgt. Modellen angiver den sandsynlige primære fugtkilde, og den kan også fortælle, hvor høj konfidens der er for, at data forklarer problemet.

Kender vi fugttype og årsag, er det meget enkelt at foreslå og igangsætte de arbejder, der skal til for at nå et tilfredsstillende resultat og sikre, at boligejere ikke bruger millionvis af kroner på forkerte løsninger.

En fugtspecialist undersøger murværk med en sensor

FUGT I BYGNINGER ER ET VOKSENDE FÆNOMEN

FUGT I ERHVERVS­EJENDOMME –⁠ GNAVER I ØKONOMIEN

Fugt er ikke kun skadeligt for bygninger, men også for økonomien. Problemer i erhvervsejendomme kan betyde tab af lejeindtægter, dårligt indeklima og øgede vedligeholdelsesudgifter. Og røde tal i det grønne regnskab.

Institut for Fugtteknik arbejder derfor i stigende grad med screening af større ejendomsporteføljer for ejendomsselskaber og pensionskasser. Vi undersøger bygningerne systematisk og identificerer tegn på fugt og potentielle risikoområder i bygningerne, før problemerne vokser sig store.

En grundig undersøgelse giver ejere af ejendomme et bedre grundlag for at prioritere vedligeholdelse og investeringer på tværs af porteføljen. For hvor er det nødvendigt at sætte ind med det samme? Hvad skal undersøges nærmere for at afsløre potentielle fugtproblemer? Og hvor er der ingen grund til at bruge penge lige nu?

Fugtproblemer kan være dyre. Men det kan de forkerte løsninger også. Institut for Fugtteknik kan med vores AI-baserede metode diagnosticere fugten og årsagen til den med op til 90 % sikkerhed. Fordi vi indsamler og kombinerer data via grundige undersøgelser, inden vi kommer med en handlingsplan. Hos os kommer viden først. Løsningen bagefter.

Kontakt os